Android SDK (kommer snart)

Crowdins SDK muliggør omgående levering af nye oversættelser fra et Enterprise-projekt til en applikation. Vha. Crowdins SDK-integration er der ikke længere behov for at opdatere en applikation i Google Play Butik, hver gang en ny lokaliseringsversion foreligger.

SDK’et giver flg. funktioner:

  • Over-The-Air Indholdslevering – Send de lokaliserede filer fra Enterprise-projektet til applikationen, når det er nødvendigt.
  • Realtidsforhåndsvisning – Forhåndsvis alle oversættelser udført via Redigeringsværktøjet i app-versionen i realtid. Forhåndsvisning kan ske af allerede udførte oversættelser og dem, som pt. indtastes.
  • Skærmfotos – Send automatisk alle skærmfotos fra applikationen med taggede kildestrenge i til Enterprise-projektet.

Krav

Krav til integration af en Android-app i et Enterprise-projekt:

Udviklerværktøj

  • Android SDK, version 16+

App-programmeringssprog

  • Java version 8+
    eller
  • Kotlin version 1.3+

Distributioner og Udgivelser

Opsæt distributionen til at spejle det oversatte projektindhold og integrere det med Android-appen. Læs mere om Distributioner.

Crowdin SDK installation og opsætning

For yderligere oplysninger om opsætning af Crowdin-SDK for en app, besøg vores GitHub-depot.

Avancerede funktioner

Realtidsforhåndsvisning

Denne funktion lader oversættere se applikationsoversættelser i realtid. Funktionen kan også bruges af administratorer og QA-teamet til forhåndsvisning af oversættelser før udgivelse.

Læs mere om Realtidsforhåndsvisning.

Skærmfotos

Aktivér denne funktion for automatisk at få alle app-skærmfotos sendt til et Enterprise-projekt med kildestrenge tagget. Oversættere vil på denne måde have ekstra kontekst til kildestrengene.

Læs mere om Skærmfotos.

Fileksportmønstre

Man kan opsætte fileksportmønstre samt tjekke eksisterende via Filindstillinger. Flg. variabler understøttes til Android-integration:

Navn Beskriveslse
%language% Sprognavn (f.eks. Dansk)
%two_letters_code% Sprogkode ISO 639-1 (f.eks.. da)
%three_letters_code% Sprogkode ISO 639-2/T (f.eks. dan)
%locale% Landestandard (f.eks. da-DK)
%locale_with_underscore% Landestandard (f.eks. da_DK)
%android_code% Android Landestandard-ID benyttes ved navngivning af "værdier"-mapper

Sikkerhed

Crowdins Android-SDK CDN-funktion er konstrueret med sikkerhed for øje, hvilket kræver minimal slutbrugeradgangsmulighed. Agter man at benytte Crowdins Android-SDK, så sørg for, at flg. oplysninger er gjort tilgængelige for slutbrugerne.

  • Platformens IT-infrastruktur gør brug af fordelene ved Amazon Web Services (AWS). AWS er ISO 27001-certificeret og har gennemført adskillige SSAE 16-revisioner. Alle oversættelser lagres på AWS-servere.
  • Når du bruger Crowdins Android-SDK CDN, så uploades oversættelser til Amazon CloudFront for levering til din app samt accelereret download. Vær opmærksom på, at dine brugere downloader oversættelser uden ekstra godkendelse.
  • Der benyttes kryptering til at holde dine data fortrolige under transit.
  • Vi lagrer ingen Personligt Identificerbare Information (PII) om slutbrugere, men du kan vælge at udvikle en fravalgsmulighed i din app for at sikre, at dine brugere har den fulde kontrol.
  • Funktionerne Automatisk Skærmfoto og Realtidsforhåndsvisning er tiltænkt brugt af udviklings- og oversætterelsesteamene. Disse funktioner bør ikke kompileres til app-produktionsversionen. Derfor bør de ikke på nogen måde påvirke slutbrugernes fortrolighed.

Sp&Sv

Sp: Hvad kan forårsage den lejlighedsvise forsinkelse af de seneste oversættelser i appen?
A: CDN cacher alle oversættelser ved udgivelse i op til 1 time. Når nye oversættelser udgives i Enterprise, kan CDN stadig returnere dem med en forsinkelse.

Se også

Var denne artikel nyttig?